Forfærdelige forældre-folk

Da jeg nu havde erfaret, hvad ham med tatoveringen hedder, skulle jeg selvfølgelig lige prøve at finde ham på fjæsbogen - det gør man jo i disse tider...

Men det billede, der poppede op lignede bare slet ikke den mand, jeg huskede. Faktisk var det et portræt af en lille, fed roulade i sparkedragt og mütze.

Altså, hvilken del af profilbillede er det, at folk ikke forstår?! Kan de her nybagte forældre ikke se, hvilket signal de sender med sådan et billede? "Jeg har ikke længere nogen selvstændig identitet, men eksisterer kun som Magnus-Waldemar II's mor/far!".

Irriterende! Blev med det samme endnu gladere for min efterlader-ikke-telefonnummer-politik.

Over en latte

Århuspigen: "Jeg fik mig ellers et godt skrald i fredags"

Veninden: "Fedt, hvad hed han?

Århuspigen: "Det kan jeg sgu da ikke huske"

Århuspigen: "Han var meget pæn, havde dog en ret grim tatovering"

(beskriver tatoveringen)

Veninden: "Hed han (XXX)?"

Århuspigen: "Øhh.. ja, nu du siger det. Det gjorde han vist.."

Veninden: "..og hans unge hed (XXX)?"

Århuspigen: "Ja, det gjorde den faktisk"

Veninden: "Ham har jeg også knaldet!"


Denne by er simpelthen blevet mig for lille.

Den anden kvinde

Stadig omgivet af gårsdagens sprittåger finder jeg mig selv filosoferende over et tilbagevendende fænomen.

En ret stor del af de mænd, der lægger an på mig, når jeg er i byen, er mænd som har kærester. Ikke nok med det, det er mænd, som ikke lægger skjul på, at de har kærester.

Det undrer mig, at jeg bliver ved med at rende ind i disse fyre, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det måske har noget med min udstråling at gøre.

Men hvad er det så ved mig, der skriger affære? Små ubevidste kast med nakken, glimt i øjet måske. Jeg ved det ikke. Og når man ikke er klar over det, hvordan skal man så kunne udstråle noget andet?

Jeg har altid været en noget flyvsk natur og trives ikke godt i parforhold, men det betyder jo ikke, at jeg er interesseret i at ødelægge det for andre.

Jeg tror, jeg vil prøve at spørge den næste stive en-eller-anden-piges-kæreste, hvorfor det er mig, han prøver lykken hos...

En slagen Århuspige

Jeg har influenza ...tror jeg. Jeg er i hvert fald syg på 4. dag, og det stinker. Normalt er jeg virkelig glad for min selvstændighed og min egen bolig, men lige nu ville jeg give hvad som helst for en eller anden, der ville komme og tage min opvask, handle og lave noget mad til mig.

Jeg har aldrig været sådan en, der blev syg særlig tit, så når det endelig skete, da jeg var lille, var det noget helt særligt. Jeg fik lov til at tage min dyne med op i stuen og se kabeltv hele dagen i sofaen, mens min (normalt ikke særligt servicemindede) mor hoppede og sprang for mig. Det betød ikke rigtig noget at gå glip af nogle skoledage, og det hele var så hyggeligt, at jeg faktisk ikke havde noget imod at være syg.

Som voksen ser situationen dog helt anderledes ud. Mit køleskab er tomt, jeg er ved at blive begravet i snotklude og opvask, jeg får stress af alt det, jeg ikke får læst, og det eneste, jeg får bragt er det, jeg betaler for. Hvis det ikke snart bliver bedre, er jeg nok nødt til at ringe efter min mor. Det gode er, at selvom jeg er blevet voksen, så er hun ikke holdt op med at være mor, så hvis jeg gav mig til at pive, ville hun stadig komme ilende. Jeg er ikke helt klar til at spille det kort endnu, men det er tæt på.

En ubehagelig oplevelse

Jeg er i dag blevet udsat for et verbalt overgreb.

Bedst som jeg gik og handlede, og alt var fred og fordragelighed, blev jeg overfuset. Det skete sådan her: Jeg forsøgte at møve mig hen imod kassen i smalt, gult indkøbscenter, men blev forhindret af to mænd (en midaldrende og en yngre), der stod på tværs og talte sammen. Jeg skulle lige til høfligt at bede om tilladelse til at passere, men den midaldrende kom mig i forkøbet med et hårdt og brutalt "Pas lige på. Der er en dame, der gerne vil forbi".
En DAME!! Lige op i mit åbne ansigt! Han ikke så meget som fortrak en mine!

Der stod jeg måbende i det der skulle være min nye få-mænd-til-at-komme-i-bukserne-ved-synet-af-mig-kjole, og så "damer" han mig!?!.

Jeg fik langt om længe samlet min underkæbe op, mumlet et svagt tak og forladt butikken. Chokket blev siddende i mig resten af dagen, og jeg er stadig noget rystet her til aften. Kjolen vil naturligvis straks blive smidt ud, og mine discount-handler vil fremover blive flyttet til et andet etablissement.

Irriterende mandetyper

(...og et lille tværsnit af det århusianske natteliv)

1. Listepikken
Han foregiver at ville være din ven, opbygger langsomt tillid, mens han gradvist skubber grænserne for venskabet, indtil han i et overraskelsesangreb forsøger at bytte kropsvæsker med dig.

1.a. Byturs-listepikken
Han vil gerne i kontakt med dig, men tør ikke kaste sig ud i en direkte konfrontation. I stedet stiller han sig typisk tæt op ad dig og følger efter, hvis du flytter dig. En mere modig byturs-listepik kan også komme i tanke om at danse op ad dig, mens du danser med din veninde.

2. Don Juan Senior
Han er på alder med din far (af og til bekendt af din far), tyndhåret og ofte af sydlandsk herkomst. Dette forhindrer ham dog ikke i at lægge skamløst an på dig, og når dette ikke umiddelbart giver pote, giver han sig til at fortælle om, hvor mange penge han har.

Fodboldtanker

Jeg havde helt glemt, hvor sjovt det er at gå på stadion. Store fadøl midt på dagen og tilladelse til at råbe uafbrudt i halvanden time. Pretty freakin fabulous!

Det er fem år siden, jeg sidst var til fodbold*, men det var overraskende nemt at falde ind i rytmen igen. Hvis man bare synger "lå" eller "Silkeborg", er man tilsyneladende ikke helt galt på den.

Fodboldfans er dog blevet noget beskidte i munden, siden sidste gang mormor var i byen. "Vi-håber-det-gør-ondt"-sangen til de skadede spillere var lige streng nok til min smag, og jeg syntes også, det var lidt synd for dommeren, at han skulle hedde "ludersøn", selvom han tydeligvis var både købt og betalt. I gamle dage ville vi bare have råbt "dommern har lårt i lommern!".

Hvorom alt er, var det dog megasjovt at være afsted igen og en fornøjelse at se, at drengene i mellemtiden har lært at spille fodbold.


*bortset fra en enkelt Agf-kamp sidste år, som jeg kun var til, fordi jeg blev bestukket med øl og stadionpølle.

Brændemærket

Efter en hyggelig frokost ved åen er jeg nu indehaver af et fint lille kors på brystet :-)

Jeg vågnede i morges og var enormt vred på én fra arbejdet. Hun havde endnu en gang ringet og forsøgt at lokke mig på arbejde, og jeg havde igen måttet afslå, da jeg fortsat læser til eksamen. Denne gang blev jeg dog stillet et ultimatum; jeg kunne komme på arbejde eller betragte mig selv som opsagt. For øvrigt måtte jeg vel også kunne tage til takke med en lidt lavere karakter. Luften var tyk af bebrejdelser.

Jeg var stik tosset. Hvad i al verden bildte hun sig ind?! Jeg er glad for mit arbejde, men min uddannelse er da stadig det vigtigste.

Jeg skumlede faktisk temmelig længe, indtil det gik op for mig, at det muligvis bare var noget, jeg havde drømt. I virkeligheden er de utroligt søde og forstående på mit arbejde. Det kan ikke helt udelukkes, at jeg har lidt dårlig samvittighed over sådan at lade dem i stikken.

Sport mod mavesår

Jeg er virkelig presset for tiden og stresser ud over det sædvanlige.

I mandags gik det pludselig op for mig, at jeg havde alt for lidt tid til at forberede mig til eksamen. Jeg fik ondt i maven og kvalme af at tænke på det, og jeg måtte virkelig tvinge mig selv til træning, fordi al tid væk fra læsningen pludselig forekom mig altafgørende.

Jeg kom dog afsted, og faktisk viste det sig, at de fysiske symptomer på eksamensnerverne efter to timers træning var pist væk. Jeg havde det meget bedre, da jeg kom hjem og fik endda taget et ryk mere med læsningen.

Siden har jeg trænet hver dag for at holde gejsten oppe. Det er virkelig et godt middel mod stress. Jeg har stadig lidt tyndslidte nærver, men apetitten er vendt tilbage og de negative tanker skubbet lidt i baggrunden.

Hvis nogen ser en aarhuspige, der løber som om, hun havde fanden i hælene, er det så bare mig, der læser til eksamen...

Krop og sjæl

Jeg finder det exceptionelt svært at samle mig om eksamenslæsningen denne gang. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er fordi, jeg har så meget fokus på min krop for tiden, at det intellektuelle går lidt fløjten.

Jeg er begyndt at bokse igen, hvilket fylder utroligt meget. Jeg håber meget på at blive kampklar til efteråret, og det arbejder jeg på, alt hvad jeg kan.

Jeg går stadig til cirkeltræning med pigerne og løber selvfølgelig ved siden af, så alt i alt træner jeg efterhånden næsten hver dag. Det er i sig selv jo sundt nok, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på det hele tiden. Jeg burde bekymre mig om læseplaner og terpe som en gal, men det eneste jeg har i hovedet er bokseserier og tanker om, hvordan man mon smider 4 kg. uden at tabe styrke.

Sandsynligheden for at jeg kommer til at tjene millioner som professionel bokser er nok rimelig minimal, så jeg burde virkelig tage mig sammen og fokusere på juraen. Det er bare ikke nær så sjovt...

Overspringshandlinger

Jeg har lige set det sidste tilgængelige afsnit af Lost og overvejer, hvilken serie jeg nu skal kaste mig over.

Jeg burde virkelig få læst noget skatteret, men jeg giiiider bare ikke.

En traumatisk oplevelse

Der har været en episode i påsken...

Altså, jeg har jo for nylig været på skiferie, og en af mine mange påskesysler gik derfor ud på at vaske tøj efter denne ferie. Jeg havde netop vasket en hel masse tøj - mere eller mindre ALT, hvad jeg kan lide at gå i + mit skisæt, så jeg gik faktisk ned i kælderen for at finde noget, jeg kunne have på.

Til min store overraskelse hang der dog ikke noget tøj på snoren. Jeg blev lidt paf og gik forvirret et par gange frem og tilbage for at se, om nogen mon havde pillet det ned og lagt det et sted - men ak, vaskekælderen var tom. Rædslen steg op i mig, da det langsomt blev mig klart, at der var tale om et tyveri. Nogen (eller noget) havde brudt ind og stjålet alt mit tøj!

Jeg skulle lige have lidt tid til at samle mig, men så fik jeg da også ringet til politiet og fortalt min historie, som så overhovedet ikke kom bag på den rare politimand. Det er åbenbart noget, der sker hele tiden, at folk får stjålet deres vasketøj!?
Jeg har virkelig tænkt meget over det, og jeg kan simpelthen ikke forstå, hvorfor folk gør sådan noget. Jeg går ikke i dyrt tøj, så jeg kan ikke forstå, hvad de vil bruge det til. Det er en meningsløs voldshandling, jeg er blevet udsat for.

Anyway, jeg har selvfølgelig sørget over min tabte garderobe, og det har været et forfærdeligt bøvl med indkøb af en ny, forsikringskontakt og alt det der, men jeg er nu ved at være der, hvor jeg kan lægge det hele bag mig og se frem mod nye beklædningsforhold. Jeg vil bare lige sige, at hvis der er nogle tøjtyve, der læser med, bør de tænke på, hvad det gør ved en ung kvinde at miste den garderobe, som hun har arbejdet så hårdt for at opbygge.

God weekend

Det er forældrebesøgsweekend med jurapigerne. Denne gang er turen kommet til Bjerringbro, hvor vi skal se Sinnes gymnastikbørn optræde. I aften skal vi i byen i Viborg på alle de steder, hvor hendes lillebror synes, at publikummet er for ungt. Jeg har hørt rygter om, at de har en Daisy. Det bliver superspass!

God weekend!

I drømmeland

Jeg drømmer virkelig mange mærkelige ting for tiden.

For et par dage siden var jeg popstjerne. Jeg skulle give en stor koncert, men så kom jeg op at skændes med Anastacia, som skulle på lige før mig. Fordi hun var så sur på mig, lavede hun mit show, så det virkede totalt fesent, da jeg gik ud og gjorde det samme. Jeg var totalt slukøret, men så kom Nick Carter (fra Backstreet Boys) og sagde, at han syntes, jeg var virkelig god, og så blev jeg glad igen.

Natten inden var jeg den gode hævner, som beskyttede en blind pige mod nogle bøller, som mobbede hende. Tror, jeg var en dreng.

Jeg synes dog selv, jeg overgik mig selv i nat, hvor jeg var sammen med hele min familie hjemme i Silkeborg - inklusiv min far, hvilket er virkelig mærkeligt, fordi mine forældre har været skilt, siden jeg var 18. Jeg var syg af to forskellige slags kræft og havde lige fået at vide, at jeg havde 14 dage tilbage at leve i. Jeg gik rundt i huset og grublede over det, kunne ikke rigtig få mig selv til at sige det til mine familiemedlemmer, når jeg gik forbi dem. De virkede også alle sammen, somom de var lidt irriterede og havde travlt med andre ting. Jeg var lige ved at sige det til min mor, men hun havde ikke tid, fordi hun havde travlt med at råbe af min ældste bror, som var skæv eller fuld inde på værelset.

Analyze that.

Crap!

Det er lige gået op for mig, at jeg har glemt at putte mit vasketøj i tørretumbleren. Der var en anden, der havde vasketid så jeg ved, det er pillet ud. Jeg har tre timers undervisning foran mig, så nu ved jeg bare, det er helt vildt klamt, når jeg kommer hjem.

Dagen derpå

Det blev ikke lige til så meget skolearbejde, som jeg havde håbet på. Det der med at være seriøs studerende er vist lige udskudt på ubestemt tid.

I stedet har jeg brugt en god del af dagen på at læse i min venindes arkiver. Det er meget sjovt at se, hvordan hun beskriver den tid, vi har kendt hinanden, hvor jeg ikke har læst med. Det fik mig til at tænke, at det egentlig er lidt ærgeligt, at jeg sådan bare tog livet af min gamle blog. Jeg har været igennem en stor personlig udvikling, mens jeg har haft den, og det kunne egentlig have været sjovt at læse sidenhen, hvad jeg havde skrevet.

Anyway, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med Århusmanden for tiden. Han er ikke just den, der bærer følelserne udenpå tøjet, så jeg kan godt komme lidt i tvivl om, hvor meget jeg betyder for ham. Det er rigtig skidt for så tør jeg heller ikke give så meget af mig selv. Jeg bliver lidt bekymret for, om jeg er på vej ind i min gamle rytme med ligegyldige forhold, som jeg bliver i, indtil jeg keder mig så meget, at jeg går min vej eller finder en anden. Jeg ved godt, at det også er mig selv, jeg kæmper imod. Jeg vil gerne give mig selv en undskyldning for at gå, inden det bliver for seriøst, men det ville bare være lidt nemmere, hvis han en gang imellem ville fortælle mig, at han var helt vild med mig, så jeg kunne tillade mig at give slip og falde for ham.
Jeg burde måske nok være voksen og tale med ham om de ting, der bekymrer mig, men jeg foretrækker at se lidt mindre til ham for tiden. Der kommer små pip fra ham, der tyder på, at han savner mig lidt. Han er også begyndt at sende mig umotiverede snakke-SMS'er a la "sidder lige og hygger med drengene. Håber, du har en god aften" og den slags, så lidt må han da tænke på mig i løbet af dagen.
Aaaaaaah, who knows. Fucking mænd, de driver en til vanvid.

Hvor blev dagen af?

Jeg har absolut intet lavet i dag. Jeg har næsten ikke bevæget mig. Jeg har set en hel sæson af Seinfeld, spist så meget chokolade, at jeg har kvalme, og så har jeg stenet blogs.

Efter at have brugt hele weekenden og dagen i går på lorteopgave, som overhovedet ikke er pensum, kunne jeg bare ikke klare mere. Jeg tog en pjækkedag.... hvis man da kan pjække fra et universitetsstudium? Jeg har ellers nok at se til. Jeg har to afleveringer i næste uge, og jeg er bagud i to ud af tre fag.

Hvis jeg har lært noget af sidste år, er det dog, at jeg skal lytte til mig selv, og i morges hørte jeg mig selv sige, at jeg havde brug for en slapper. Der er også den sociale faktor at medregne - jeg kan simpelthen ikke klare at være sammen med andre mennesker hele tiden. Jeg har brug for nogle pusterum, hvor der er helt stille, så jeg kan samle mine tanker og slappe af.

Så længe det ikke bliver et hul, jeg falder i, er det vist også ok. I morgen er jeg oppe på hesten igen. Jeg skruer mig ned i min stramme nederdel, sætter håret op i en knold og skriver den skatteretsaflevering, så jeg kan holde weekend med god samvittighed.

Lidt uden for kontekst var det også meget rart at opdage, at jeg ikke længere kan lave mit forsvindingsnummer fuldstændig ubemærket. Tine reagerede prompte med en "er du syg"-SMS. Hun er nu også altid så betænksom.

Mænd der hader kvinder

Jeg (og alle andre i Århus tilsyneladende) var inde at se Mænd der hader kvinder i mandags. Jeg var ret spændt, fordi jeg slugte bøgerne og havde et ret klart billede af personerne for mit indre blik. Ud fra hvad jeg havde set og hørt om filmen, var mine forventninger også skruet højt op, og jeg må sige, at jeg på ingen måde blev skuffet.

Jeg synes, at filmen er virkelig godt castet. Personerne svarede i hvert fald fuldstændig til, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg har hørt flere folk klage sig over, at Kalle Blomkvist ikke er lækker nok, men han skal jo være en midaldrende mand, så jeg havde egentlig ikke tænkt på ham som helt vildt fræk. Jeg tænker, hvis man er 50, er ham der skuespilleren da meget pæn, eller hvad?

I forhold til plottet, følger det bogen rimelig stringent. Det er nok også bedst taget i betragtning, hvor mange mennesker, der elsker bøgerne. Nogle af scenerne er selvfølgelig kortet ned, men stemningen i dem er fanget virkelig fint. Jeg var lidt overrasket over, at jeg stadig syntes, den var uhyggelig, selvom jeg godt vidste, hvad der ville ske, men det er måske også bare mig, der er en kylling :-)

I hvert fald var det en virkelig god film, og jeg synes, det er lidt ærgeligt, at Niels Arden Oplev ikke vil instruere de næse to.

Ny ven

Jeg har fået mig en ny ven!!!

Det var også ret akut. Jeg kender nemlig ikke nogen i forvejen på det hold, jeg går på fredag morgen.
Dels er det ret kedeligt at sidde uden at snakke med nogen tre timer hver fredag, og dels er man lidt på den, hvis man misser noget undervisning.

Jeg tog mig derfor sammen i kaffekøen og talte til de to piger, der stod foran mig. De var rigtig søde, og vi sludrede hele vejen tilbage. Især den ene fik jeg talt rigtig meget med, og hun har allerede lovet, at jeg må få hendes noter, når jeg har været på skiferie. Top nice!

God wekkend der ude!

Skal vi være kærester?

Jeg har vendt sætningen mange gange i mit hoved på det sidste og havde egentlig besluttet mig for ikke at spørge, fordi det simpelhen lød noldert, uanset hvordan det blev sagt.

Alligevel fandt jeg mig her i weekenden i en situation, hvor jeg bare var nødt til at finde ud af, hvor mig og Århusmand står, så i går tog jeg mig sammen og spurgte. Det lød nogenlunde sådan her: "øhm... os to, er vi sådan en slags kærester, eller hvad er det, vi har gang i?". Det havde Århusmanden også tænkt på. Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det kunne vi nok godt være - altså sådan en slags kærester. Han var dog nødt til at understrege, at han havde brug for at tage det langsomt. I det øjeblik var der noget fantastisk sårbart over ham, der bare fik mig til at holde endnu mere af ham.

Jeg havde lidt lyst til at høre, hvor denne sårbarhed kom fra, men besluttede mig for at stoppe, mens legen var god. Min Århusmand er blevet til min kæreste. Det er da ret fantastisk :-)

Gamle kælling

Når jeg skal rejse - og sætte mig, foregår det i flere etapper. Min gang er underlig stiv og bred. Trapperne er en pine, der kan få tårene frem i øjenkrogen, og cyklen er fuldstændig udelukket.

Årsagen er, at jeg er begyndt at gå til gymnahopsa med pigerne. Det er sådan noget uni-noget, hvor man kan melde sig til forskellige hold hele ugen.

I forgårs var jeg så afsted første gang til halvanden times cirkeltræning ledet af et sindssygt kvindemenneske, der hoppede og sprang, alt imens hun skreg, at vi skulle gøre det samme.

Faktisk var det ret sjovt, og vi fik virklig arbejdet hele kroppen igennem, men hun havde altså en stor forkærlighed for squats, som ikke kom synderligt bag på pigerne - sådan er det åbenbart altid på de der tøsehold. Jeg derimod er absolut ikke vant til squats, og efter halvanden time i skovskiderstilling, var jeg rimelig færdig i lårene.

I går kunne jeg absolut ikke lave noget - og det burde jeg nok heller ikke have gjort i dag, for jeg havde ligeså ondt i morges, men besluttede mig alligevel for, at det ikke kunne blive ved på den måde. Jeg tænkte, at hvis jeg nu fik varmet musklerne op og rørt dem lidt, ville det nok blive bedre. Derfor strak jeg godt ud og løb så en lille tur på 8,7 km, hvilket egentlig gik rigtig godt - lige indtil jeg stoppede igen. Nu kan jeg knap nok gå.

Note to self: Squat-lår skal IKKE løbes væk.

Trådløs

Jeg har endelig fået opsagt helvedes-Stofa, som jeg har været træt af nogenlunde, siden jeg fik det for tre et halvt år siden.

Nu er jeg i stedet udstyret med fint, lille USB-bredbånd fra 3 - Helt lyserødt :-)

Flirt og grænsedragning

Jeg skal lige øve mig lidt i det der med at gå i byen på kærestevenlige vilkår. Når jeg har fået lidt indenbors og musikken spiller, kan jeg godt have ret svært ved at trække grænsen i forhold til fyrene. Det er især svært i starten af et forhold, fordi jeg ikke har fået skiftet min singlesignaler ud.

I går var det en fyr oppe fra jura, som jeg har kysset med en gang før. Han er vildt lækker, totalt trænet, og jeg har af og til tænkt på, hvordan det ville være at gå lidt videre. Pludselig var han bare over mig igen og ret tydelig omkring, hvad han ville. En del af mig havde sgu lidt lyst til at give efter, men samtidig stod Århusmanden bare så tydeligt for mit indre blik, så jeg ikke kunne. Jeg lod det være ved lidt flirten og dansen og fik ham så ellers viftet væk.

Det er ikke altid sådan, at den slags plejer at ende, men måske har jeg bare ikke været forelsket nok i de mænd, jeg har været sammen med i de sidste par år. Valget var i hvert fald nemmere den her gang. Jeg vil kun have min Århusmand.

Vaccineret

Jeg har fået første shot af den der vaccine mod livmoderhalskræft i dag. Min mor har været efter mig i månedsvis med, at jeg skulle have den.

Til at begynde med sagde jeg nej, fordi jeg mente, det var spild af penge og energi, fordi det efterhånden er mange år siden, jeg havde min seksuelle debut. Og lets face it, der har jo været et par stykker siden da.

Så var det jeg hørte, at ny forskning tyder på, at selv om man har celleforandringer, kan vaccinen være med til at hæmme udvikling af kræft. Med dette i baghovedet besluttede jeg mig for, at det måske alligevel ikke var helt forgæves at få den. Så kunne jeg jo også endelig få min mor til at holde kæft.

Det var en lidt fesen oplevelse at blive vaccineret. Faktisk, gjorde det ret ondt. Med en dunkende arm betalte jeg så 1400 kr. og fik en seddel stukket i hånden om, at jeg skulle komme tilbage om to måneder. Havde lidt lyst til at sige, du må da være gal, men nu er jeg jo ligesom i gang med projektet...

Forelskelse

Jeg er ved at sprænges af forelskelse.

Århusmanden har lige forladt min lejlighed, og jeg savner ham allerede.

Han er så dejlig og fantastisk og helt perfekt, og jeg kan næsten ikke bære tanken om, at der skal gå over en uge, før jeg ser ham igen. Han har drengeaften i aften, og i morgen tager jeg til København. Jeg skal på ferie med min mor, og vi skal flyve tidligt mandag fra Kastrup.

Jeg er taknemmelig for, at jeg har mødt en, som jeg kan savne så meget. Det er ret uudholdeligt og ret fantastisk på en gang.

Frokost

Totalt overskudsagtig frokost består af 3 slag salat, champingoner, sherrytomater, sorte oliven, feta, lidt balsamico og ristede pinjekerner.

Bach. Jur.

I dag har jeg afsluttet min uddannelse med fine karakterer.

Ja ja, jeg ved godt, at det kun er en bachelor, og jeg stadig har to års studier foran mig, men der er nu stadig noget enormt tilfredsstillende ved at kunne betragte en uddannelsesoversigt, hvor alle felterne er udfyldt. Jeg bliver sgu lidt stolt af mig selv. Nu kan jeg endelig sige; ha, in your face til den indre stemme, der af og til har sagt, at det her jo aldrig kommer til at lykkes.

Jeg fik den første karakter allerede i går, og så har jeg ellers ikke kunnet tænke på andet, indtil forløsningen endelig kom her i eftermiddags. Nu kan der holdes ferie af helt andre dimensioner. Jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg er bare så superlykkelig.

Tidsoverskud

Jeg har været helt forfærdeligt tidligt oppe i dag, fordi jeg syntes, det var synd for Århusmanden at blive liggende, når han skulle op og på arbejde.

Faktisk er det en ret fantastisk følelse at have sådan en hel dag foran sig - uændelige mængder tid nærmest.

Det bedste er, at jeg ordnede alt, hvad ordnes kan, i går, så i dag skal jeg ikke andet, end at handle og lave mad til pigerne i aften.

Melankoli

Jeg føler mig underligt trist her til aften.

Det har jeg egentlig ikke nogen grund til, og jeg ved da heller ikke, hvorfor jeg har det sådan.

Måske skulle Århusmanden have skrevet lidt mere tydeligt, at han vil have mig. Måske er det fordi, jeg lugter af røg efter at have været hjemme ved min veninde. Måske er det lige lidt for mørkt og alt for koldt, uanset hvor meget jeg skruer op for varmen. Måske er det fuldmånen. Måske er jeg bare træt. Måske er det lidt af det hele. Og så igen, er det måske bare mit umulige sind, der har besluttet sig for at plage mig.

Vinterdage

Sikke en flot dag! Jeg får helt lyst til at løbe en lang tur.

Uheldigvis vil min krop endnu ikke være med til at løbe flere dage i træk, og jeg var faktisk ude i går.

Jeg elsker bare de her klare vinterdage og den kølige luft.

Måske skulle jeg bare gå mig en tur. Selvom det ikke helt er det samme...

Mænd, prutter og jeg

Af en eller anden grund har jeg behov for i starten af et forhold at skjule det faktum, at jeg har et tarmsystem. Det er lidt noget underligt noget. Jeg mener, hemmeligheden vil jo unægteligt slippe ud før eller siden, og på et eller andet plan har han vel også vidst det hele tiden.

Ikke desto mindre forsøger jeg i øjeblikket at opretholde illusionen ved at holde mine prutter inde. Det kan godt kræve en hel del koncentration og medføre noget ubehag, men det er bestemt ladesiggørligt i kortere tidsrum.

På de lange aftener er jeg begyndt at eksperimentere med lydløse prutter, men jeg er godt klar over, at jeg her bevæger mig på farlig grund.

Før eller siden bliver jeg vel nok nødt til at slippe den første vind. Jeg venter bare lige på det rette tidspunkt.

Afhængighed

Det der med at have en mand er forresten stærkt vanedannede. De burde have advarselsskilte på maven.

Jeg sov sammen med Århusmanden to nætter i træk her i weekenden, og da jeg så skulle sove alene i nat, syntes jeg allerede, der manglede noget.

Han er den type, der gerne vil ligge i arm hele natten hvilket i virkeligheden er alt for varmt, men det bider man selvfølgelig i sig, fordi det er SÅ hyggeligt.

...Til gengæld for manglende mand fik jeg sovet ud i nat.

En lille udfordring

Jeg synes, det er dejligt, at Århusmanden er glad for sport, men han kunne altså også godt tage at æde en Big Mac en gang imellem.

Som det ser ud nu, er det i hvert fald fuldstændig udelukket at have ham liggende oven på mig i en klassisk udgangsposition, da hans hofteben vil bore sig ind i mit lår.

Meget ubehagelig og uventet bivirkning af sporty mand.

Min Århusmand

Jeg er ude i noget regulær dating i øjeblikket med en fantastisk dejlig mand, jeg har mødt.

Den slags ligger mig ellers lidt fjernt. Jeg er jo ikke just den romantiske type, men det har vist sig både at være hyggeligt, romantisk og spændende til en afveksling.

Jeg mødte ham en sen nattetime i det århusianske natteliv lige inden jul. Vi snakkede i timevis, hvorefter han fulgte mig ned til min cykel, kiggede mig dybt i øjnene og sagde, han gerne ville se mig igen. Så kyssede han mig og bad om mit nummer. Den slags kan jeg jo ikke stå for, så det fik han.

På grund af hele juleræset skulle der dog gå en hel uge, inden jeg fik ham at se igen. Vi aftalte at mødes på en café, hvor vi endte med at sidde og snakke fra kl. 20 til kl. 02. Tiden fløj bare afsted. Endnu engang fik han en godnatsnaver og blev sendt hjem. Man kunne efterhånden fristes lidt til at løfte den ene ben i kysseøjeblikket.

Men så var der jo nytåret, og der gik derfor 5 dage mere, hvor jeg ikke så ham, indtil i går, hvor vi skulle i biffen. Vi så Australia. Den var rigtig god og perfekt til at holde lidt i hånd i mørket.
Efter filmen var vi hjemme ved mig og få et par øl. Vi endte til min store forbavselse igen med at snakke til kl. 2 om natten. Efterfølgende blev det til et par timers snaven på sengen i bedste teenagestil. Ikke noget hanky panky. Til sidst faldt jeg i søvn i hans arme. Det er ligesom at gå i 7. klasse igen :-)

Jeg kan falde helt i staver, når jeg kigger på ham. Han er høj og bredskuldret, totalt fit, mørkhåret og så har han de dejligste blå øjne med fine små smilerynker omkring. Så flot.

Hvis jeg ikke passer på, bliver jeg da vist helt forelsket.