Skal vi være kærester?

Jeg har vendt sætningen mange gange i mit hoved på det sidste og havde egentlig besluttet mig for ikke at spørge, fordi det simpelhen lød noldert, uanset hvordan det blev sagt.

Alligevel fandt jeg mig her i weekenden i en situation, hvor jeg bare var nødt til at finde ud af, hvor mig og Århusmand står, så i går tog jeg mig sammen og spurgte. Det lød nogenlunde sådan her: "øhm... os to, er vi sådan en slags kærester, eller hvad er det, vi har gang i?". Det havde Århusmanden også tænkt på. Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det kunne vi nok godt være - altså sådan en slags kærester. Han var dog nødt til at understrege, at han havde brug for at tage det langsomt. I det øjeblik var der noget fantastisk sårbart over ham, der bare fik mig til at holde endnu mere af ham.

Jeg havde lidt lyst til at høre, hvor denne sårbarhed kom fra, men besluttede mig for at stoppe, mens legen var god. Min Århusmand er blevet til min kæreste. Det er da ret fantastisk :-)