tirsdag den 13. oktober 2009

Forfærdelige forældre-folk

Da jeg nu havde erfaret, hvad ham med tatoveringen hedder, skulle jeg selvfølgelig lige prøve at finde ham på fjæsbogen - det gør man jo i disse tider...

Men det billede, der poppede op lignede bare slet ikke den mand, jeg huskede. Faktisk var det et portræt af en lille, fed roulade i sparkedragt og mütze.

Altså, hvilken del af profilbillede er det, at folk ikke forstår?! Kan de her nybagte forældre ikke se, hvilket signal de sender med sådan et billede? "Jeg har ikke længere nogen selvstændig identitet, men eksisterer kun som Magnus-Waldemar II's mor/far!".

Irriterende! Blev med det samme endnu gladere for min efterlader-ikke-telefonnummer-politik.

mandag den 12. oktober 2009

Over en latte

Århuspigen: "Jeg fik mig ellers et godt skrald i fredags"

Veninden: "Fedt, hvad hed han?

Århuspigen: "Det kan jeg sgu da ikke huske"

Århuspigen: "Han var meget pæn, havde dog en ret grim tatovering"

(beskriver tatoveringen)

Veninden: "Hed han (XXX)?"

Århuspigen: "Øhh.. ja, nu du siger det. Det gjorde han vist.."

Veninden: "..og hans unge hed (XXX)?"

Århuspigen: "Ja, det gjorde den faktisk"

Veninden: "Ham har jeg også knaldet!"


Denne by er simpelthen blevet mig for lille.

lørdag den 26. september 2009

Den anden kvinde

Stadig omgivet af gårsdagens sprittåger finder jeg mig selv filosoferende over et tilbagevendende fænomen.

En ret stor del af de mænd, der lægger an på mig, når jeg er i byen, er mænd som har kærester. Ikke nok med det, det er mænd, som ikke lægger skjul på, at de har kærester.

Det undrer mig, at jeg bliver ved med at rende ind i disse fyre, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det måske har noget med min udstråling at gøre.

Men hvad er det så ved mig, der skriger affære? Små ubevidste kast med nakken, glimt i øjet måske. Jeg ved det ikke. Og når man ikke er klar over det, hvordan skal man så kunne udstråle noget andet?

Jeg har altid været en noget flyvsk natur og trives ikke godt i parforhold, men det betyder jo ikke, at jeg er interesseret i at ødelægge det for andre.

Jeg tror, jeg vil prøve at spørge den næste stive en-eller-anden-piges-kæreste, hvorfor det er mig, han prøver lykken hos...

tirsdag den 22. september 2009

En slagen Århuspige

Jeg har influenza ...tror jeg. Jeg er i hvert fald syg på 4. dag, og det stinker. Normalt er jeg virkelig glad for min selvstændighed og min egen bolig, men lige nu ville jeg give hvad som helst for en eller anden, der ville komme og tage min opvask, handle og lave noget mad til mig.

Jeg har aldrig været sådan en, der blev syg særlig tit, så når det endelig skete, da jeg var lille, var det noget helt særligt. Jeg fik lov til at tage min dyne med op i stuen og se kabeltv hele dagen i sofaen, mens min (normalt ikke særligt servicemindede) mor hoppede og sprang for mig. Det betød ikke rigtig noget at gå glip af nogle skoledage, og det hele var så hyggeligt, at jeg faktisk ikke havde noget imod at være syg.

Som voksen ser situationen dog helt anderledes ud. Mit køleskab er tomt, jeg er ved at blive begravet i snotklude og opvask, jeg får stress af alt det, jeg ikke får læst, og det eneste, jeg får bragt er det, jeg betaler for. Hvis det ikke snart bliver bedre, er jeg nok nødt til at ringe efter min mor. Det gode er, at selvom jeg er blevet voksen, så er hun ikke holdt op med at være mor, så hvis jeg gav mig til at pive, ville hun stadig komme ilende. Jeg er ikke helt klar til at spille det kort endnu, men det er tæt på.

tirsdag den 1. september 2009

En ubehagelig oplevelse

Jeg er i dag blevet udsat for et verbalt overgreb.

Bedst som jeg gik og handlede, og alt var fred og fordragelighed, blev jeg overfuset. Det skete sådan her: Jeg forsøgte at møve mig hen imod kassen i smalt, gult indkøbscenter, men blev forhindret af to mænd (en midaldrende og en yngre), der stod på tværs og talte sammen. Jeg skulle lige til høfligt at bede om tilladelse til at passere, men den midaldrende kom mig i forkøbet med et hårdt og brutalt "Pas lige på. Der er en dame, der gerne vil forbi".
En DAME!! Lige op i mit åbne ansigt! Han ikke så meget som fortrak en mine!

Der stod jeg måbende i det der skulle være min nye få-mænd-til-at-komme-i-bukserne-ved-synet-af-mig-kjole, og så "damer" han mig!?!.

Jeg fik langt om længe samlet min underkæbe op, mumlet et svagt tak og forladt butikken. Chokket blev siddende i mig resten af dagen, og jeg er stadig noget rystet her til aften. Kjolen vil naturligvis straks blive smidt ud, og mine discount-handler vil fremover blive flyttet til et andet etablissement.

torsdag den 27. august 2009

Irriterende mandetyper

(...og et lille tværsnit af det århusianske natteliv)

1. Listepikken
Han foregiver at ville være din ven, opbygger langsomt tillid, mens han gradvist skubber grænserne for venskabet, indtil han i et overraskelsesangreb forsøger at bytte kropsvæsker med dig.

1.a. Byturs-listepikken
Han vil gerne i kontakt med dig, men tør ikke kaste sig ud i en direkte konfrontation. I stedet stiller han sig typisk tæt op ad dig og følger efter, hvis du flytter dig. En mere modig byturs-listepik kan også komme i tanke om at danse op ad dig, mens du danser med din veninde.

2. Don Juan Senior
Han er på alder med din far (af og til bekendt af din far), tyndhåret og ofte af sydlandsk herkomst. Dette forhindrer ham dog ikke i at lægge skamløst an på dig, og når dette ikke umiddelbart giver pote, giver han sig til at fortælle om, hvor mange penge han har.

søndag den 23. august 2009

Fodboldtanker

Jeg havde helt glemt, hvor sjovt det er at gå på stadion. Store fadøl midt på dagen og tilladelse til at råbe uafbrudt i halvanden time. Pretty freakin fabulous!

Det er fem år siden, jeg sidst var til fodbold*, men det var overraskende nemt at falde ind i rytmen igen. Hvis man bare synger "lå" eller "Silkeborg", er man tilsyneladende ikke helt galt på den.

Fodboldfans er dog blevet noget beskidte i munden, siden sidste gang mormor var i byen. "Vi-håber-det-gør-ondt"-sangen til de skadede spillere var lige streng nok til min smag, og jeg syntes også, det var lidt synd for dommeren, at han skulle hedde "ludersøn", selvom han tydeligvis var både købt og betalt. I gamle dage ville vi bare have råbt "dommern har lårt i lommern!".

Hvorom alt er, var det dog megasjovt at være afsted igen og en fornøjelse at se, at drengene i mellemtiden har lært at spille fodbold.


*bortset fra en enkelt Agf-kamp sidste år, som jeg kun var til, fordi jeg blev bestukket med øl og stadionpølle.