Krammetyraniet

Hvornår blev det egentlig comme il faut at kramme alle mennesker, man nogensinde har kendt, når man møder dem på gaden?!

I de seneste par dage er jeg blevet krammet af tre mennesker, som jeg aldrig ser eller taler med.

Hvad er der nu galt med en høflig hilsen eller et godt, gammeldags håndtryk?

Jeg synes ærlig talt det er hård kost for mit reserverede, nordiske væsen.

Vendepunktet

Jeg har lige løbet!!!

Det er første gang, siden jeg blev kørt ned og forstuvede min ankel for snart to måneder siden.

Jeg forsøgte også i sidste uge, men der gjorde det alt for ondt. Denne gang startede jeg så ud med at gå de første ca. 3 kilometer i rask tempo, og da jeg så var varmet godt op, satte jeg i løb.

De første skridt gjorde godt nok også lidt ondt, men jeg bed det i mig og fortsatte. Snart havde foden vendet sig til det, og jeg fløj afsted. Jeg havde lyst til at grine og græde, så lykkelig var jeg.

Det har været utrolig hårdt for mig at være så fysisk hæmmet i så lang tid. Mit humør er dalet, jeg har været utilfreds med min krop, og jeg har været enormt fortvivlet, fordi jeg ikke kunne se en ende på min elendighed.

Nu ligger der en masse hård træning foran mig for at få min form tilbage, men det gør slet ikke noget. Jeg glæder mig til at svede og blive forpustet og have ondt i musklerne. Herfra kan det kun gå fremad. Næste stop ringhjørnet!

Berlinertur

Nå ja, jeg kan da godt fortælle, hvad jeg har lavet i efterårsferien.

Jeg tog med tøserne til Berlin for at besøge Jules, som i øjeblikket arbejder for et stort advokatfirma der nede. Vi tog toget direkte fra Århus til Hauptbahnhof og inlogerede os i Mitte fra onsdag til søndag. Det er en fantastisk by, som jeg sagtens kunne have tilbragt længere tid i.

Jeg fik dog set Brandenborger Tor, Rigsdagen og alt det der. Jeg var oppe i fjernsynstårnet, på kanalrundfart og DDR museum. Der blev aflagt visit hos Knut, shoppet et par fine nye, lange læderhandsker, spist Döner, kysset en enkelt legomand af australsk herkomst, og så blev der hældt en hel del vodka/red bull indenbords.

Jeg var vild med alle kontrasterne der nede. Byen er i konstant bevægelse, men har alligevel en rolig puls. Det er så afgjort ikke sidste gang, jeg er i Berlin.