Af en eller anden grund har jeg behov for i starten af et forhold at skjule det faktum, at jeg har et tarmsystem. Det er lidt noget underligt noget. Jeg mener, hemmeligheden vil jo unægteligt slippe ud før eller siden, og på et eller andet plan har han vel også vidst det hele tiden.
Ikke desto mindre forsøger jeg i øjeblikket at opretholde illusionen ved at holde mine prutter inde. Det kan godt kræve en hel del koncentration og medføre noget ubehag, men det er bestemt ladesiggørligt i kortere tidsrum.
På de lange aftener er jeg begyndt at eksperimentere med lydløse prutter, men jeg er godt klar over, at jeg her bevæger mig på farlig grund.
Før eller siden bliver jeg vel nok nødt til at slippe den første vind. Jeg venter bare lige på det rette tidspunkt.
Digestive Kiks: Et Must-Have i Danske Køkkener
5 uger siden
3 kommentarer:
Hehe.. Det er så befriende at komme over det punkt! ;-)
Hm. Jeg er måske lidt fundamentalistisk med sådan noget, men når først man begynder at prutte foran hinanden så er der ikke langt til åbne toiletdøre, hår i næsten og matchende joggingtøj.
Ja ja, det er fint, at man kan slappe af sammen - og det skal bestemt ikke være ren søndagsskole hele tiden, men jeg gider altså ikke et forhold, hvor man bare er "best pals" og bøvser og prutter sammen til fodboldkampene. Dét har jeg mine venner til. Og med kæresten må der altså gerne stadig være bare lidt romantik og charme.
Og det kan godt lade sig gøre! Jeg er lige kommet ud af et forhold, hvor vi da stadig efter nogle år, _ikke_ bøvsede eller pruttede foran hinanden. Fordi jeg fra starten slog fast hvor meget det gik mig imod. At vi så slog op til sidst skyldtes noget helt tredje...
@ Belle
Det har du nu nok lidt ret i. Jeg tror heller ikke, at behovet ville være så stort, hvis jeg ikke var så bevidst om, at jeg for Guds skyld ikke må prutte.
Send en kommentar