Dagen derpå

Det blev ikke lige til så meget skolearbejde, som jeg havde håbet på. Det der med at være seriøs studerende er vist lige udskudt på ubestemt tid.

I stedet har jeg brugt en god del af dagen på at læse i min venindes arkiver. Det er meget sjovt at se, hvordan hun beskriver den tid, vi har kendt hinanden, hvor jeg ikke har læst med. Det fik mig til at tænke, at det egentlig er lidt ærgeligt, at jeg sådan bare tog livet af min gamle blog. Jeg har været igennem en stor personlig udvikling, mens jeg har haft den, og det kunne egentlig have været sjovt at læse sidenhen, hvad jeg havde skrevet.

Anyway, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med Århusmanden for tiden. Han er ikke just den, der bærer følelserne udenpå tøjet, så jeg kan godt komme lidt i tvivl om, hvor meget jeg betyder for ham. Det er rigtig skidt for så tør jeg heller ikke give så meget af mig selv. Jeg bliver lidt bekymret for, om jeg er på vej ind i min gamle rytme med ligegyldige forhold, som jeg bliver i, indtil jeg keder mig så meget, at jeg går min vej eller finder en anden. Jeg ved godt, at det også er mig selv, jeg kæmper imod. Jeg vil gerne give mig selv en undskyldning for at gå, inden det bliver for seriøst, men det ville bare være lidt nemmere, hvis han en gang imellem ville fortælle mig, at han var helt vild med mig, så jeg kunne tillade mig at give slip og falde for ham.
Jeg burde måske nok være voksen og tale med ham om de ting, der bekymrer mig, men jeg foretrækker at se lidt mindre til ham for tiden. Der kommer små pip fra ham, der tyder på, at han savner mig lidt. Han er også begyndt at sende mig umotiverede snakke-SMS'er a la "sidder lige og hygger med drengene. Håber, du har en god aften" og den slags, så lidt må han da tænke på mig i løbet af dagen.
Aaaaaaah, who knows. Fucking mænd, de driver en til vanvid.