Jeg er i dag blevet udsat for et verbalt overgreb.
Bedst som jeg gik og handlede, og alt var fred og fordragelighed, blev jeg overfuset. Det skete sådan her: Jeg forsøgte at møve mig hen imod kassen i smalt, gult indkøbscenter, men blev forhindret af to mænd (en midaldrende og en yngre), der stod på tværs og talte sammen. Jeg skulle lige til høfligt at bede om tilladelse til at passere, men den midaldrende kom mig i forkøbet med et hårdt og brutalt "Pas lige på. Der er en dame, der gerne vil forbi".
En DAME!! Lige op i mit åbne ansigt! Han ikke så meget som fortrak en mine!
Der stod jeg måbende i det der skulle være min nye få-mænd-til-at-komme-i-bukserne-ved-synet-af-mig-kjole, og så "damer" han mig!?!.
Jeg fik langt om længe samlet min underkæbe op, mumlet et svagt tak og forladt butikken. Chokket blev siddende i mig resten af dagen, og jeg er stadig noget rystet her til aften. Kjolen vil naturligvis straks blive smidt ud, og mine discount-handler vil fremover blive flyttet til et andet etablissement.
Mens vi venter på retfærdigheden
For 1 dag siden
2 kommentarer:
hehe... godt man er 12 dage yngre så det ikke sker for en endnu...
og så er der mig, der fik at vide til mit bryllup at nu er jeg en dame...
Send en kommentar