Brændemærket

Efter en hyggelig frokost ved åen er jeg nu indehaver af et fint lille kors på brystet :-)

Jeg vågnede i morges og var enormt vred på én fra arbejdet. Hun havde endnu en gang ringet og forsøgt at lokke mig på arbejde, og jeg havde igen måttet afslå, da jeg fortsat læser til eksamen. Denne gang blev jeg dog stillet et ultimatum; jeg kunne komme på arbejde eller betragte mig selv som opsagt. For øvrigt måtte jeg vel også kunne tage til takke med en lidt lavere karakter. Luften var tyk af bebrejdelser.

Jeg var stik tosset. Hvad i al verden bildte hun sig ind?! Jeg er glad for mit arbejde, men min uddannelse er da stadig det vigtigste.

Jeg skumlede faktisk temmelig længe, indtil det gik op for mig, at det muligvis bare var noget, jeg havde drømt. I virkeligheden er de utroligt søde og forstående på mit arbejde. Det kan ikke helt udelukkes, at jeg har lidt dårlig samvittighed over sådan at lade dem i stikken.