Tøseterapi

Jeg er i lidt bedre humør i dag.

Jeg startede dagen med at spise morgenmad med to af jurapigerne, og det var virkelig en humørbooster. De er så søde og boblende, og jeg fik virkelig grint igennem. Jeg glæder mig rigtig meget til at tage til Berlin med dem i oktober. Vi sad så længe og pludrede, at vi var lige ved at komme til at gå fra regningen, da vi endelig skulle afsted :-) Det er rigtig skønt at have nogle gode piger omkring sig - det skulle være alle forundt.

Efterfølgende humpede jeg byen rundt og jagtede vinterstøvler, men jeg kunne ikke rigtig finde nogle, der duede. Måske finder jeg nogle i Berlin.

Om et par timer skal jeg på arbejde. Det er en lidt træls opgave, men det gør ikke så meget mere.

En lidt pivet pige i Århus

Jeg sidder her og kigger ud på den smukke dag og føler en vis bitterhed mod de mennesker, der løber rundt der ude, fordi de ikke er mig.

Denne her forstuvede fod gør virkelig ikke gode ting for min personlighed. Jeg er irritabel og ubehagelig, og så har jeg mest af alt enormt ondt af mig selv. Jeg har ikke lyst til at se eller tale med nogen. Føler ikke, at jeg har noget at sige.

Jeg har længe vidst, at jeg har depressive tendenser, men jeg plejer at kunne bekæmpe det ved at dyrke en hel masse sport.

Nu ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre. Jeg føler mig fanget i min lejlighed og en lille smule fortabt.

Jeg ved godt, at det ikke vil være sådan her altid, men det ville være rart, hvis nogen kunne fortælle mig, hvornår det er overstået.

Tømmermænd i flere afskygninger

Jeg fik virkelig slået et hul i jorden i går. Det er først nu, at jeg kan begynde at bevæge mig lidt rundt. Ellers har jeg været lænket til sengen hele dagen nærmest ude af stand til at bevæge mig pga risiko for opkast.

Det er sjovt, fordi jeg troede egentlig ikke, jeg var så fuld, mens det stod på, men her i bagklogskabens lys, kan jeg godt se, at den måske fik lidt mere, end den kunne trække.

Jeg har danset min forstuvede fod et par uger tilbage i forløbet. Jeg har haft en meget fortrolig samtale med en fyr, jeg ikke bryder mig om, der endte med, at jeg fik et smækkys af ham. Nå ja, og så væltede jeg naturligvis spontant foran baren. Resten er lidt tåget. Jeg mener helt bestemt, at jeg ikke snavede med nogle førsteårsdrenge, men jeg kan ikke sige det med sikkerhed - min venindes lillebror var jo til stede.

Heldigvis var X-en der ikke til at se noget af ovenstående. Jeg har stadig et enormt behov for at være ovenpå, når jeg ser ham. Hvorfor ved jeg faktisk ikke.

Der var en del, der spurgte til den forsvundne blog. Jeg var ikke klar over, at SÅ mange i min omgangskreds læste med. Det bekræfter mig bare i, at det nok var en udmærket ide at lukke den.

En ny begyndelse

Jeg har blogget i ca. et år under mit eget navn, hvilket jeg egentlig har været godt tilfeds med.

Jeg kan enormt godt lide blogmiljøet, og jeg kan godt lide, at kunne få afløb for mine tanker på alle tider af døgnet. Der er noget enormt befriende over at skrive. Det sætter system på tankerne og skaber plads.
Jeg har en tendens til at køre i ring med både små og store ting, men siden jeg begyndte at blogge, har jeg opdaget, at det er en ventil, der i et eller andet omfang kan give mig ro.

På det sidste har jeg dog følt mig meget hæmmet af de rammer, jeg havde fået skabt på min blog. Noget af det, der optager mig mest i øjeblikket, er mit forhold til andre mennesker. Min familie, venner og ikke mindst mændene i mit liv. At jeg ikke kunne skrive om disse ting, var simpelthen blevet for stor en begrænsning.
Samtidig bliver jeg mere og mere bevidst om, at jeg snart skal ud på arbejdsmarkedet, og at min fremtidige arbejdsgiver måske vil se, hvad han kan finde om mig på nettet.
Hvis skriveriet skal give mening, kan det ikke hjælpe noget, at være så bevidst om, hvem der kan finde på at læse med. Derfor var jeg desværre nødt til at lukke min elskede blog.

Anonymiteten giver mig mulighed for at skabe et mere ærligt rum, hvor jeg også kan vise de grimme sider af mig selv uden at frygte for, at jeg bliver konfronteret med dem i den virkelige verden.
Jeg tror, at det er det rigtige for mig.