Ny ven

Jeg har fået mig en ny ven!!!

Det var også ret akut. Jeg kender nemlig ikke nogen i forvejen på det hold, jeg går på fredag morgen.
Dels er det ret kedeligt at sidde uden at snakke med nogen tre timer hver fredag, og dels er man lidt på den, hvis man misser noget undervisning.

Jeg tog mig derfor sammen i kaffekøen og talte til de to piger, der stod foran mig. De var rigtig søde, og vi sludrede hele vejen tilbage. Især den ene fik jeg talt rigtig meget med, og hun har allerede lovet, at jeg må få hendes noter, når jeg har været på skiferie. Top nice!

God wekkend der ude!

Skal vi være kærester?

Jeg har vendt sætningen mange gange i mit hoved på det sidste og havde egentlig besluttet mig for ikke at spørge, fordi det simpelhen lød noldert, uanset hvordan det blev sagt.

Alligevel fandt jeg mig her i weekenden i en situation, hvor jeg bare var nødt til at finde ud af, hvor mig og Århusmand står, så i går tog jeg mig sammen og spurgte. Det lød nogenlunde sådan her: "øhm... os to, er vi sådan en slags kærester, eller hvad er det, vi har gang i?". Det havde Århusmanden også tænkt på. Vi snakkede lidt frem og tilbage og blev enige om, at det kunne vi nok godt være - altså sådan en slags kærester. Han var dog nødt til at understrege, at han havde brug for at tage det langsomt. I det øjeblik var der noget fantastisk sårbart over ham, der bare fik mig til at holde endnu mere af ham.

Jeg havde lidt lyst til at høre, hvor denne sårbarhed kom fra, men besluttede mig for at stoppe, mens legen var god. Min Århusmand er blevet til min kæreste. Det er da ret fantastisk :-)

Gamle kælling

Når jeg skal rejse - og sætte mig, foregår det i flere etapper. Min gang er underlig stiv og bred. Trapperne er en pine, der kan få tårene frem i øjenkrogen, og cyklen er fuldstændig udelukket.

Årsagen er, at jeg er begyndt at gå til gymnahopsa med pigerne. Det er sådan noget uni-noget, hvor man kan melde sig til forskellige hold hele ugen.

I forgårs var jeg så afsted første gang til halvanden times cirkeltræning ledet af et sindssygt kvindemenneske, der hoppede og sprang, alt imens hun skreg, at vi skulle gøre det samme.

Faktisk var det ret sjovt, og vi fik virklig arbejdet hele kroppen igennem, men hun havde altså en stor forkærlighed for squats, som ikke kom synderligt bag på pigerne - sådan er det åbenbart altid på de der tøsehold. Jeg derimod er absolut ikke vant til squats, og efter halvanden time i skovskiderstilling, var jeg rimelig færdig i lårene.

I går kunne jeg absolut ikke lave noget - og det burde jeg nok heller ikke have gjort i dag, for jeg havde ligeså ondt i morges, men besluttede mig alligevel for, at det ikke kunne blive ved på den måde. Jeg tænkte, at hvis jeg nu fik varmet musklerne op og rørt dem lidt, ville det nok blive bedre. Derfor strak jeg godt ud og løb så en lille tur på 8,7 km, hvilket egentlig gik rigtig godt - lige indtil jeg stoppede igen. Nu kan jeg knap nok gå.

Note to self: Squat-lår skal IKKE løbes væk.

Trådløs

Jeg har endelig fået opsagt helvedes-Stofa, som jeg har været træt af nogenlunde, siden jeg fik det for tre et halvt år siden.

Nu er jeg i stedet udstyret med fint, lille USB-bredbånd fra 3 - Helt lyserødt :-)

Flirt og grænsedragning

Jeg skal lige øve mig lidt i det der med at gå i byen på kærestevenlige vilkår. Når jeg har fået lidt indenbors og musikken spiller, kan jeg godt have ret svært ved at trække grænsen i forhold til fyrene. Det er især svært i starten af et forhold, fordi jeg ikke har fået skiftet min singlesignaler ud.

I går var det en fyr oppe fra jura, som jeg har kysset med en gang før. Han er vildt lækker, totalt trænet, og jeg har af og til tænkt på, hvordan det ville være at gå lidt videre. Pludselig var han bare over mig igen og ret tydelig omkring, hvad han ville. En del af mig havde sgu lidt lyst til at give efter, men samtidig stod Århusmanden bare så tydeligt for mit indre blik, så jeg ikke kunne. Jeg lod det være ved lidt flirten og dansen og fik ham så ellers viftet væk.

Det er ikke altid sådan, at den slags plejer at ende, men måske har jeg bare ikke været forelsket nok i de mænd, jeg har været sammen med i de sidste par år. Valget var i hvert fald nemmere den her gang. Jeg vil kun have min Århusmand.

Vaccineret

Jeg har fået første shot af den der vaccine mod livmoderhalskræft i dag. Min mor har været efter mig i månedsvis med, at jeg skulle have den.

Til at begynde med sagde jeg nej, fordi jeg mente, det var spild af penge og energi, fordi det efterhånden er mange år siden, jeg havde min seksuelle debut. Og lets face it, der har jo været et par stykker siden da.

Så var det jeg hørte, at ny forskning tyder på, at selv om man har celleforandringer, kan vaccinen være med til at hæmme udvikling af kræft. Med dette i baghovedet besluttede jeg mig for, at det måske alligevel ikke var helt forgæves at få den. Så kunne jeg jo også endelig få min mor til at holde kæft.

Det var en lidt fesen oplevelse at blive vaccineret. Faktisk, gjorde det ret ondt. Med en dunkende arm betalte jeg så 1400 kr. og fik en seddel stukket i hånden om, at jeg skulle komme tilbage om to måneder. Havde lidt lyst til at sige, du må da være gal, men nu er jeg jo ligesom i gang med projektet...