Forelskelse

Jeg er ved at sprænges af forelskelse.

Århusmanden har lige forladt min lejlighed, og jeg savner ham allerede.

Han er så dejlig og fantastisk og helt perfekt, og jeg kan næsten ikke bære tanken om, at der skal gå over en uge, før jeg ser ham igen. Han har drengeaften i aften, og i morgen tager jeg til København. Jeg skal på ferie med min mor, og vi skal flyve tidligt mandag fra Kastrup.

Jeg er taknemmelig for, at jeg har mødt en, som jeg kan savne så meget. Det er ret uudholdeligt og ret fantastisk på en gang.

Frokost

Totalt overskudsagtig frokost består af 3 slag salat, champingoner, sherrytomater, sorte oliven, feta, lidt balsamico og ristede pinjekerner.

Bach. Jur.

I dag har jeg afsluttet min uddannelse med fine karakterer.

Ja ja, jeg ved godt, at det kun er en bachelor, og jeg stadig har to års studier foran mig, men der er nu stadig noget enormt tilfredsstillende ved at kunne betragte en uddannelsesoversigt, hvor alle felterne er udfyldt. Jeg bliver sgu lidt stolt af mig selv. Nu kan jeg endelig sige; ha, in your face til den indre stemme, der af og til har sagt, at det her jo aldrig kommer til at lykkes.

Jeg fik den første karakter allerede i går, og så har jeg ellers ikke kunnet tænke på andet, indtil forløsningen endelig kom her i eftermiddags. Nu kan der holdes ferie af helt andre dimensioner. Jeg kan slet ikke få armene ned. Jeg er bare så superlykkelig.

Tidsoverskud

Jeg har været helt forfærdeligt tidligt oppe i dag, fordi jeg syntes, det var synd for Århusmanden at blive liggende, når han skulle op og på arbejde.

Faktisk er det en ret fantastisk følelse at have sådan en hel dag foran sig - uændelige mængder tid nærmest.

Det bedste er, at jeg ordnede alt, hvad ordnes kan, i går, så i dag skal jeg ikke andet, end at handle og lave mad til pigerne i aften.

Melankoli

Jeg føler mig underligt trist her til aften.

Det har jeg egentlig ikke nogen grund til, og jeg ved da heller ikke, hvorfor jeg har det sådan.

Måske skulle Århusmanden have skrevet lidt mere tydeligt, at han vil have mig. Måske er det fordi, jeg lugter af røg efter at have været hjemme ved min veninde. Måske er det lige lidt for mørkt og alt for koldt, uanset hvor meget jeg skruer op for varmen. Måske er det fuldmånen. Måske er jeg bare træt. Måske er det lidt af det hele. Og så igen, er det måske bare mit umulige sind, der har besluttet sig for at plage mig.

Vinterdage

Sikke en flot dag! Jeg får helt lyst til at løbe en lang tur.

Uheldigvis vil min krop endnu ikke være med til at løbe flere dage i træk, og jeg var faktisk ude i går.

Jeg elsker bare de her klare vinterdage og den kølige luft.

Måske skulle jeg bare gå mig en tur. Selvom det ikke helt er det samme...

Mænd, prutter og jeg

Af en eller anden grund har jeg behov for i starten af et forhold at skjule det faktum, at jeg har et tarmsystem. Det er lidt noget underligt noget. Jeg mener, hemmeligheden vil jo unægteligt slippe ud før eller siden, og på et eller andet plan har han vel også vidst det hele tiden.

Ikke desto mindre forsøger jeg i øjeblikket at opretholde illusionen ved at holde mine prutter inde. Det kan godt kræve en hel del koncentration og medføre noget ubehag, men det er bestemt ladesiggørligt i kortere tidsrum.

På de lange aftener er jeg begyndt at eksperimentere med lydløse prutter, men jeg er godt klar over, at jeg her bevæger mig på farlig grund.

Før eller siden bliver jeg vel nok nødt til at slippe den første vind. Jeg venter bare lige på det rette tidspunkt.

Afhængighed

Det der med at have en mand er forresten stærkt vanedannede. De burde have advarselsskilte på maven.

Jeg sov sammen med Århusmanden to nætter i træk her i weekenden, og da jeg så skulle sove alene i nat, syntes jeg allerede, der manglede noget.

Han er den type, der gerne vil ligge i arm hele natten hvilket i virkeligheden er alt for varmt, men det bider man selvfølgelig i sig, fordi det er SÅ hyggeligt.

...Til gengæld for manglende mand fik jeg sovet ud i nat.

En lille udfordring

Jeg synes, det er dejligt, at Århusmanden er glad for sport, men han kunne altså også godt tage at æde en Big Mac en gang imellem.

Som det ser ud nu, er det i hvert fald fuldstændig udelukket at have ham liggende oven på mig i en klassisk udgangsposition, da hans hofteben vil bore sig ind i mit lår.

Meget ubehagelig og uventet bivirkning af sporty mand.

Min Århusmand

Jeg er ude i noget regulær dating i øjeblikket med en fantastisk dejlig mand, jeg har mødt.

Den slags ligger mig ellers lidt fjernt. Jeg er jo ikke just den romantiske type, men det har vist sig både at være hyggeligt, romantisk og spændende til en afveksling.

Jeg mødte ham en sen nattetime i det århusianske natteliv lige inden jul. Vi snakkede i timevis, hvorefter han fulgte mig ned til min cykel, kiggede mig dybt i øjnene og sagde, han gerne ville se mig igen. Så kyssede han mig og bad om mit nummer. Den slags kan jeg jo ikke stå for, så det fik han.

På grund af hele juleræset skulle der dog gå en hel uge, inden jeg fik ham at se igen. Vi aftalte at mødes på en café, hvor vi endte med at sidde og snakke fra kl. 20 til kl. 02. Tiden fløj bare afsted. Endnu engang fik han en godnatsnaver og blev sendt hjem. Man kunne efterhånden fristes lidt til at løfte den ene ben i kysseøjeblikket.

Men så var der jo nytåret, og der gik derfor 5 dage mere, hvor jeg ikke så ham, indtil i går, hvor vi skulle i biffen. Vi så Australia. Den var rigtig god og perfekt til at holde lidt i hånd i mørket.
Efter filmen var vi hjemme ved mig og få et par øl. Vi endte til min store forbavselse igen med at snakke til kl. 2 om natten. Efterfølgende blev det til et par timers snaven på sengen i bedste teenagestil. Ikke noget hanky panky. Til sidst faldt jeg i søvn i hans arme. Det er ligesom at gå i 7. klasse igen :-)

Jeg kan falde helt i staver, når jeg kigger på ham. Han er høj og bredskuldret, totalt fit, mørkhåret og så har han de dejligste blå øjne med fine små smilerynker omkring. Så flot.

Hvis jeg ikke passer på, bliver jeg da vist helt forelsket.